Du fortjener et rigt pensionsliv

Mange forbinder et rigt pensionsliv med en stor pensionsopsparing. Og det er rigtigt, at økonomien ikke er til at komme udenom. Men økonomi indgår kun som en ramme i vores liv. Livet indeholder nemlig så meget mere end penge. Det rige pensionsliv, som jeg brænder for, handler om andet end penge.

Ofte starter det med, at dine vaner pludselig skal ændres. Du går fra din sidste arbejdsdag med struktur, identitet og mening, til en helt ny og anderledes hverdag, som du selv står for at designe, med frit valg på alle hylder. Overgangen er voldsom, især hvis du ikke er forberedt.

Hvad skal du identificere dig med, når du ikke længere beklæder en betydningsfuld stilling på arbejdsmarkedet? Og hvad skal du stille op med al den nyvundne tid, når du går på pension, og arbejdet ikke længere fylder +40 timer om ugen?

Du er på toppen, når du går på pension, og du har mindst 10-20 gode år foran dig. Du har mange kompetencer og rygsækken fuld af livserfaring. Det skal du gerne gøre brug af i din næste livsfase.

Konsekvenserne af at lade stå til og ikke sørge for at erstatte sit arbejde med noget, der giver mening for én, kan være alvorlige. Risiko for depression, ensomhed, usund kost og fysisk forfald ligger lige for. I alvorligste fald dør man for tidligt.

Derfor er det vigtigt at tage overgangen fra arbejdsliv til pensionsliv alvorligt.

Et rigt pensionsliv kræver planlægning
Et rigt pensionsliv kommer ikke af sig selv. Og du står selv med ansvaret for at få noget godt ud af de næste mange år. Hvis du har en partner, der er gået på pension, vil det være let at lægge sig i hendes/hans slipstrøm. Men det er ikke nogen god idé. I skal forhåbentligt bruge tid sammen på fælles aktiviteter og interesser, men du skal leve dit eget liv og ikke gennem andre. Dit nye liv skal give mening og identitet for dig.

Derfor er det en rigtig god idé selv at trække i arbejdstøjet og planlægge sin næste livsfase. Det er også en god idé at inddrage en eventuel partner i planlægningen. Et rigt pensionsliv kan bestå af mange elementer. Vi er alle forskellige, og vi lever vores liv på forskellig måde. Det vigtige er, at indholdet i dit pensionsliv passer til netop dig og dit liv.

Du har en fordel i at planlægge din næste livsfase, mens du stadig er på arbejdsmarkedet. Her kan du udnytte dit momentum til at få skabt fundamentet for din næste livsfase og få knyttet de nye kontakter, som indgår i din plan. Du kan dermed forberede indholdet i dit kommende pensionsliv i god tid, så det ligger klart og lige til at gå ombord i, når du går på pension. Du undgår at spilde din tid. Og samtidig kan du gå og glæde dig til, at du kan udleve din plan.

Hvis du er gået på pension, og synes, at du godt kunne bruge mere indhold i dit liv, så fortvivl ikke. Det er nemlig aldrig for sent at få et rigt pensionsliv. Så gælder det om at komme i gang med planlægningen. Der er ovenikøbet en fordel ved at vente med planlægningen, til efter du er gået på pension. Fordelen er, at du ikke skal vente med at udleve din plan, men kan gøre det med det samme.

En del mennesker laver selv deres plan. Det er glimrende. Start på planlægningen i god tid, så du kan gå og glæde dig til din næste livsfase.

Hvis du er travlt optaget af dit arbejde, kan det være svært selv at fokusere på den næste livsfase. Og hvis du er gået på pension, kan det være svært at få taget hul på, hvad du kan fylde dit liv med.

Så kan jeg give dig en hjælpende hånd. Jeg brænder for, at du får en ny spændende periode i dit liv efter dit arbejdsliv – måske kan den blive dit livs bedste.

For du fortjener et rigt pensionsliv.

Du kan læse mere på min hjemmeside www.etrigtliv.dk

Om Et Rigt Liv

Et rigt pensionsliv handler om at have livskvalitet i en lang livsfase, hvor du har masser af kompetencer, energi og livserfaring, men ikke længere et arbejde, der fylder det meste af din vågne tid og giver dig identitet. Jeg brænder for at hjælpe dig med at få planlagt din næste livsfase, så den bliver en ny, interessant periode i dit liv – måske bliver den dit livs bedste. 

Lad os tage en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at planlægge dit pensionsliv, så det passer til dine drømme. Du kan ringe eller skrive til mig, eller du kan booke en uforpligtende samtale.

Seneste blogindlæg

Hvor forberedt er du på at gå på pension?

Er du nysgerrig på at finde ud af, hvor forberedt du er på at gå på pension? Få svaret ved at prøve min quiz.

Du modtager quizzen, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Her vil du modtage tips & tricks og af og til gode tilbud om et rigt pensionsliv. Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Jeg bruger kun dit fornavn og din e-mail til at kunne sende quiz og nyhedsbrev til dig. 

Tilføj din overskrift her

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.