Til dig, der nærmer dig pensionsalderen

En god start på dit pensionsliv kræver forberedelse. Hvis du planlægger din næste livsfase, mens du stadig arbejder, kan du bruge dit momentum i arbejdslivet til at få den helt rigtige start på den næste periode i dit liv. På den måde undgår du at føle et tomrum efter dit arbejdsliv. Og samtidig får du noget at se frem til.

Det kan være, at du genkender du nogle af de her situationer. Og måske har du endnu ikke tænkt over, hvad du vil svare på spørgsmålene?

  • Du er meget optaget af dit arbejde. Det er spændende, det fylder meget af din vågne tid, og giver dig mening og identitet. Hvad vil du bruge din nyvundne tid på, når du går på pension?

  • Dit arbejde giver dig identitet. Hvad vil du identificere dig med, når du går på pension?

  • På dit arbejde er du ”på” hele tiden og træffer 100-vis af beslutninger hver dag. Hvem har brug for dig og din mening, når du går på pension?

  • Dit arbejde giver din tilværelse struktur. Hvordan vil du strukturere din dag, når du går på pension, så du undgår, at tiden bare flyder væk?

  • Overgangen fra sidste arbejdsdag til første dag i den næste livsfase er ofte brat. Ved du, hvad du skal lave den første hverdag efter, du har sagt farvel til dit arbejde?

Sådan får du hjælp til at forberede din næste livsfase

Du har selv ansvaret for at få et godt pensionsliv. Og du har alle muligheder for at planlægge en spændende ny livsfase i et 1:1 forløb med mig og finde svar på spørgsmålene ovenfor.

Et 1:1 forløb giver dig et pusterum fra din travle arbejdsdag, hvor du får tid til at tænke på dig selv og dine fremtidsplaner. I et fortroligt rum tilrettelægger du den sidste del af dit arbejdsliv, forbereder overgangen til din næste livsfase, og planlægger indholdet i den næste del af dit liv, hvor arbejdet ikke længere bidrager til identitet, mening og struktur i dagligdagen.

Et forløb består af en række coaching- og rådgivningssamtaler med hjemmeopgaver mellem møderne.

Varighed af et forløb og antal møder aftales individuelt.

Dit forløb skræddersyr vi sammen. Her er et eksempel på, hvordan det kunne se ud:

Eksempel på forløb

Vi mødes 3-4 gange, før du går på pension. Gennem samtale, hjemmeopgaver og en profilanalyse skaber du indholdet i Din handleplan™, så du er klar til den sidste del af din karriere, overgangen til den nye livsfase samt din nye tilværelse.

Vi mødes igen 3-4 gange omkring dit pensionstidspunkt, hvor vi følger op på Din handleplan ™, og du får følgeskab i overgangen.

Endelig mødes vi 1 gang nogle måneder efter, du er gået på pension. Her samler vi op på forløbet og giver dit nye livsindhold et eftersyn.

 

Jeg har kontor i København og på Falster. Vi kan mødes hos mig, på dit kontor, til walk & talk eller virtuelt.

“Jeg kan varmt anbefale et forløb med Line. Vi havde de første samtaler i god tid inden mit pensionstidspunkt, derefter nogle samtaler ifm. selve overgangen, og sluttede med en samtale efter jeg var gået på pension.

Egentligt mente jeg at have rimeligt godt tjek på overgangen selv. Men gennem mine samtaler med Line fik jeg inspiration til nogle overvejelser og afklaringer omkring, hvad der er vigtigt for mig. Jeg blev hjulpet med at strukturere processen og få taget de initiativer, der skulle til, for at jeg kunne føre mine ønsker ud i livet fra den første dag i min nye tilværelse. Ved at jeg forberedte indholdet i mit pensionsliv sammen med Line, fik jeg gjort de helt rigtige ting i forbindelse med, at jeg sagde farvel til mit arbejdsliv. Og livet er bestemt ikke gået i stå. Min nye dagligdag indeholder nu et behageligt miks af frivilligt arbejde som guide, tid til familien og plads til spontane aktiviteter.”

Jens Hvidberg

Sådan finansierer du dit forløb

Du kan selv betale for et forløb. Eller du kan spørge din virksomhed. Et forløb kan indgå i virksomhedens seniorpolitik som et selvstændigt tilbud eller som et valgfrit alternativ til fx seniorfridage, årets indbetaling af ekstra pension ved nedgang i arbejdstid, årets lønregulering eller andre elementer i seniorpakker. Hvis det indgår i stedet for noget andet, behøver det ikke koste virksomheden ekstra. For dig tæller det som et særdeles brugbart kursus.

Sådan kommer du i gang

Det begynder med, at vi to tager en uforpligtende telefonsnak om, hvordan et forløb for dig kan se ud.

Hvor forberedt er du på at gå på pension?

Er du nysgerrig på at finde ud af, hvor forberedt du er på at gå på pension? Bliv klogere på det ved at prøve min quiz.

Du modtager quizzen, når du tilmelder dig mit nyhedsbrev. Her vil du modtage tips & tricks og af og til gode tilbud om et rigt pensionsliv. Du kan til enhver tid afmelde dig igen. Samtidig accepterer du min privatlivspolitik, som du kan læse her. Jeg bruger kun dit fornavn og din e-mail til at kunne sende quiz og nyhedsbrev til dig. 

”Mit arbejde har altid fyldt meget i mit liv. Jeg ved udmærket, at når der skal ske store forandringer, er planlægning i god tid klogt. Forløbet hos Line fik mig til at indse, at det også gælder mig selv og mit pensionsliv. Gennem vores samtaler er jeg blevet bevidst om, hvad der er vigtigt for mig, og hvad jeg ønsker. Jeg er kommet gang med planlægningen, har allerede sat nogle aktiviteter i gang, og mit kommende pensionsliv er blevet mere håndgribeligt. Også selvom der er nogle år til. Det er jeg sikker på er klogt.”

Thomas Almdal

Blandt dybt professionelle og engagerede kollegaer og venner ser jeg mange forskellige måder at starte pensionslivet på. En af de hyppigere er ”den planlagte ferie”, hvor der truer et tomt tidsrum, når ”ferien” er slut. En anden måde er den, hvor glæden til mere tid med børnebørnene nærmest kvæler refleksionen over livets andre muligheder. Selvom der er adskillige år til det bliver min tur, så har forløbet med Line allerede nu været ganske berigende. Med konceptet hos Et Rigt Liv blev jeg med den strukturerede tilgang gelejdet ind i en fokusering, der gav mig mulighed for at reflektere over arbejdsliv og privatliv – glæder, styrker, kompetencer, potentialer. I samtalerne med Line blev de strukturerede refleksioner over fortid og nutid prioriteret og transformeret til et ønskværdigt fremtidigt liv. Diffuse ideer og løse tanker er blevet til passende konkrete handlemuligheder – uden at jeg lukker alle andre døre, men også har øje for dem! I årene der kommer til det bliver min tur, ved jeg nu hvilke initiativer og prioriteringer jeg skal tage i mit arbejdsliv og privatliv for at bane vej derhen. Mit fremtidige liv som pensionist er ændret fra et diffust ”måske” til en positiv forventning.

Per Ullerichs

Jeg har arbejdet med ledelse af projekter, lavet planer, handleplaner, identificeret muligheder og trusler, udarbejdet for/imod analyser og truffet tusindvis af beslutninger. Alt sammen en naturlig del af arbejdslivet. Springet fra arbejdslivet til pensionistlivet er næsten som at springe ud fra 10-meter vippen, mange elementer i ens hverdag forandres fra dag til dag. Det er et af livets store forandringsprojekter, og noget jeg har skubbet foran mig. Egentlig havde jeg vel hverken lyst eller tid til at tænke nærmere over det. Line tager fat på denne problemstilling og guider én igennem et forløb, hvor man bliver tvunget til at reflektere over sit levede liv indtil nu, og ikke mindst over hvordan livet skal forme sig fremadrettet. Jeg fik meget ud af Lines følgeskab i at komme kompasset rundt, ikke mindst med at få belyst de mere bløde sider som hvad er det egentlig, man brænder for, og hvilke drømme har man. Det er en proces, og det tager tid, men lidt efter lidt kondenseres det ud, hvordan man vil leve livet fremadrettet. Og så har man faktisk sin handleplan klar. Line er rigtig god til at spørge ind og ikke mindst stille de rigtige spørgsmål, så man selv kan finde svarene.

Gunnar Bjørnsson