Skab den pensionstilværelse, du drømmer om
Individuelt forløb med coaching og rådgivning om senkarriere, overgang og livskvalitet.
Det kan være, at du genkender du nogle af de her situationer. Ved du, hvad du vil svare på spørgsmålene?
- Du er meget optaget af dit arbejde. Det er spændende, det fylder meget af din vågne tid, og giver dig mening og identitet. Hvad vil du bruge din nyvundne tid på, og hvad vil du identificere dig med, når du går på pension?
- På dit arbejde har du kontakt med mange mennesker i løbet af en dag. Hvem vil du tale med, når du går på pension?
- På dit arbejde er du ”på” hele tiden og træffer hundredvis af beslutninger hver dag. Hvem har brug for dig og din mening, når du går på pension?
- Dit arbejde giver din tilværelse struktur. Hvordan vil du strukturere din dag, når du går på pension, så du undgår, at tiden bare flyder væk?
- Overgangen fra sidste arbejdsdag til første dag i den næste livsfase er ofte brat. Ved du, hvad du skal lave den første hverdag efter, du har sagt farvel til dit arbejde?
Hvis du planlægger din næste livsfase, mens du stadig arbejder, kan du bruge dit momentum i hverdagen til at få taget nogle initiativer. Det er lettere, end hvis du venter, til du er gået på pension. På den måde kan du undgå at føle et tomrum efter dit arbejdsliv. Og samtidig får du noget at se frem til.
Hvis du synes, det virker uoverskueligt, kan jeg give dig en hjælpende hånd.
Kort om mig
Jeg arbejder for, at alle skal have et rigt pensionsliv.
Gennem mine mange år som HR-chef og mere end 20 års erfaring inden for HR i den private og offentlige sektor har jeg talt med mange, der havde ikke forberedt sig på, hvad de skulle sætte i stedet for deres arbejde, når de gik på pension. Jeg skræddersyr et forløb, der kan hjælpe dig videre, uanset om du er på vej mod pensionsalderen eller allerede er gået på pension.
Jeg har en executive coachuddannelse, er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og HD (O) fra Copenhagen Business School, og har en MasterClass i psykologi.
Vi kan mødes på mit kontor i København, på dit kontor, til walk & talk eller virtuelt.