Handelsbetingelser

Generelle betingelser

Rettigheder til alle produkter tilhører Et Rigt Liv v/ Line Visti Andersson. Det er ikke tilladt at videresende, videresælge eller på anden måde offentliggøre hele eller dele af materialet uden forudgående skriftlig tilladelse. Citat kun ved forudgående tilladelse.

Du betaler ved bankoverførsel i forbindelse med at du booker mig. Betalingsfristen er netto 10 dage, medmindre andet er aftalt. Faktura sendes som PDF via e-mail. Ved for sen betaling vil der efter én rykker blive pålagt gebyr.

Dit køb er bindende, og du kan ikke få dine penge retur. Ratebetalinger for forløb er bindende på samme vilkår, som hvis et forløb betales på én gang.

Ansvarsfraskrivelse: Line Visti eller andre medarbejdere i Et Rigt Liv kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer, der findes på hjemmesiden etrigtliv.dk eller andre sider, som vi har været med til at udarbejde, uanset om disse informationer mod forventning skulle være ukorrekte. Line Visti eller andre medarbejdere i Et Rigt Liv kan ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af de informationer, der findes. Eventuelle tvister skal afgøres af danske domstole iht. dansk ret.

Særligt om forløb hos Et Rigt Liv

Ved køb af et forløb aftaler vi, om du ønsker at betale i en eller flere rater. Tilmeldingen er bindende uanset hvilken betalingsmåde du vælger.

Ved aftalens indgåelse aftaler vi, hvor sparringen skal foregå. Hvis vi skal mødes uden for mit kontor, faktureres du udover forløbet for kørsel efter statens høje takst.

Vi aftaler møder fra gang til gang. Jeg tager forbehold for pludseligt opståede situationer, hvor jeg er nødt til at flytte et møde. Hvis det sker, får du mindst 24 timers varsel, som regel noget længere. Tilsvarende forventer jeg mindst 24 timers varsel for flytning af et møde fra din side. Hvis det sker gentagne gange, at du må aflyse et møde med kortere varsel end 24 timer, kan du risikere at miste mødet.

Ovenstående betingelser kan revideres uden varsel.